Familien
Efter at have boet det meste af vores liv i Gentofte, været aktive igangsættere med egne virksomheder, indehavere af 2 biler, stort hus at passe - og ikke mindst 2 dejlige børn, valgte vi at "sadle om". Vi pakkede rygsækken, tog et barn i hver hånd, vinkede til familien og tog toget til Kastrup Lufthavn. Vi rejste jorden rundt i 1/2 år. Kom hjem igen meget klogere på hvad vi ville med vores liv. Så gik der 2 år med at tænke lidt over det. Så pakkede vi rygsækken og rejste jorden rundt igen i 1/2 år. Da vi kom hjem denne gang, var beslutningen taget: Et enklere liv på landet, uden de store udgifter, masser af plads til børnene, ren luft, midt i naturen - at være nærværende for hinanden og mærke på kroppen at hverdagen bliver til "feriefornemmelser".
Ved et tilfælde faldt valget på Fejø i 1998. Vi MÅTTE bo i denne gamle charmerende "rønne" med den dejlige frie udsigt til havet. Idag producerer vi økologisk lam og og gedekød samt økologisk cider og æblemost presset på Fejøs gode æbler i vores mosteri. Derudover driver vi bondegårdsferie.

Familien Winter 2002